Thors hammer

Mjølner er Thors hammer i nordisk mytologi. Den er smedet af to dværge - Sindre smedede, mens Brokk holdt blæsebælgen i gang.

Mjølner er det mægtigste våben i Asgård.

Hammeren rammer altid, hvad den bliver kastet efter. Den rammer med en vældig kraft og vender altid tilbage til den hånd, der kaster den..

Selv om hammeren er et mægtigt våben, fylder den ikke alverden. Den kan skifte størrelse og gemmes i den mindste lomme, hvis det skulle blive nødvendigt.

Mjølner er Thors kæreste eje. Når han svinger den giver det et ordentligt brag, og lyn og gnister står omkring ham - det er altså fra Mjølner, at tordenen kommer ifølge den nordiske mytologi.